Yoga for hele familien i ferien



YOGA MED LENE PÅ PYTTEGÅRDEN

Yoga for hele familien i ferien


Nu kan du også lave yoga i din ferie på Pyttegården

Der er yoga for hele familien i ferien, når du overnatter i Pyttegårdens ferielejligheder med havudsigt. Du og din familie eller rejsegruppe kan være med, når Lene laver udendørs yoga og træning inspireret af yoga i Pyttegårdens smukke, grønne have. Uanset om du jævnligt dyrker yoga derhjemme eller aldrig har prøvet det før, kan I være med til yoga for hele familien i ferien. Yoga med Lene på Pyttegården er nemlig for alle uanset forudsætninger. Der er yoga i det fri for både familier, hvor børn og voksne deltager sammen, og for voksne og store teenagere som enkeltpersoner.


Vær sammen som familie til sommeryoga på plænen


I kan starte eller slutte dagen som familie med sjov leg og bevægelse som sommeryoga under åben himmel. Alt, hvad I behøver at gøre, er at tage hinanden i hånden, træde ud af døren – måske tilmed stadig i pyjamassen – og lade Lene styre jer gennem fælles leg og øvelser til familieyoga på græsset. Sammen afprøver vi kroppen, sanserne og vores nærvær. Vi kommer nok også til at grine lidt! Kan I forestille jer en bedre start eller ende på feriedagen? Hvor I enten bliver klar til eller bearbejder i både krop og hoved alle de oplevelser, feriedagen byder på derude på Bornholm.

Der er også sommeryoga for aktive voksne


Du kan også komme alene til sommeryoga for aktive voksne (hvor store teenagere også er velkomne!). Du kommer sikkert til at gå meget på din ferie. Måske skal du også cykle lidt mere end i hverdagen. Eller du føjer ekstra kilometer til løberutinen i ferien.  Måske du også vil bruge ferien til at prøve kræfter med nye fysiske aktiviteter som klatring, MTB, surfing eller kajakroning. Det kan alt sammen give ømme muskler og spændinger i dele af kroppen, som du ikke bruger så meget i hverdagen. Eller måske trænger du til at få rystet kontor og arbejde ud af både kroppen og hovedet. Ferieyoga, guidet af Lene giver dig ikke bare en god start på en aktiv ferie, men også selvomsorg undervejs i den. Så der er yoga for hele familien i ferien på Pyttegården.





Hvordan foregår ferieyoga på Pyttegården?


Yoga for hele familien i ferien finder sted enten om morgenen, helst inden morgenmaden eller om eftermiddagen inden aftensmaden. På skiftende dage er det familieyoga, hvor børn og voksne laver yoga og leger sammen, eller sommeryoga for individuelle voksne og store teenagere. Man melder sig til senest aftenen før og møder så blot op i afslappet tøj. På kølige dage er det en god idé med lag-på-lag tøj. Tilmelding til yoga for hele familien i ferien sammen med Lene er bindende og man betaler pr. gang. Betaling er med kontanter, MobilePay eller kreditkort. Pyttegården stiller måtter og andet udstyr til rådighed hver yogatime. Har man sin egen yoga- eller træningsmåtte derhjemme, er det en god idé at tage den med til feriens sommeryoga på Pyttegården.

Lenes egen yogarejse

Lene har selv dyrket yoga i mange år. Som et godt modspil til stillesiddende arbejde, computertunge skuldre og mental træthed. Men også til mere fysisk krævende ting som havearbejde og rengøring eller anden motion. Lene har også brugt yogaen til afspænding med åndedrætsøvelser og let meditation. Glæden ved yoga og alt det gode, som den kan give os, vil Lene gerne dele med andre. Derfor valgte hun at uddanne sig til yogainstruktør henover efterår og vinter 2020 og blev certificeret yogalærer d. 18. juni 2021. Lene er uddannet i en form for yoga, der hedder alignment yoga, hos Louise Fjendbo Jørgensen, der driver yogastudiet Yogaliving på Frederiksberg. Alignment yoga er yoga, baseret på kroppens naturlige bevægelser, anatomi og biomekanik. Alignment yoga forebygger derfor skader og er en meget sikker form for yoga der kan tilpasses til alle. Her er der ingen passive stræk eller akavede stillinger, men til gengæld mobiliserede led, godt støttet af aktiverede muskler. Det opbygger mobilitet og styrke på en og samme tid.


Om Pyttegården

Pyttegården ferielejligheder byder på ægte bornholmsk atmosfære og charme, men med nutidig komfort.

Mere info

Tjek priser

På Pyttegården ferielejligheder byder vi velkommen hele året. Du kan se, hvad et ferieophold koster, ved at søge på dine ønskedatoer i vores online booking.

Tjek priser

Betingelser

Vores standardbetingelser dækker booking & betaling, afbestilling og andre vigtige oplysninger om dit ferieophold på Pyttegården.

Læs

Her finder du os

Pyttegården
Kjeldsebyvej 3, DK-3760 Gudhjem, Danmark
Telefon (+45) 5648 5680
Email: gudhjem@pyttegaarden.dk
GPS : 55.177494,15.011193