Lejlighedsoversigt

VELKOMMEN TIL PYTTEGÅRDENS FERIELEJLIGHEDER

Bo naturskønt med havudsigt på Bornholm!

Pyttegården ligger højt med blot 300 m til kysten, 4 km fra Gudhjem med en flot udsigt til Østersøen og Christiansø. Vi har 10 rummelige og meget veludstyrede ferielejligheder. De ligger på en 17.000 m2 stor grund med græsplæner, haver og legeplads omgivet af marker, en ådal og panoramehavudsigt. Tulipaner, påskeliljer, morgenfruer, roser og alle vores frugttræer og bærbuske giver farve og sanseoplevelser fra haven året rundt.

Pyttegårdens lejligheder varierer fra 42 m2 med et enkelt soveværelse til 94 m2 med 3 soveværelser, velegnet for 2 til 6 personer. Hver lejlighed har egen have, terrasse eller balkon med havemøbler og fuld havudsigt. Alle lejligheder er røgfri.

Pyttegården personlige værtskab og service sikrer jer følgende som gæster:

Anbefalinger
Vi har lister med vores anbefalinger til spisesteder, oplevelser og steder, som vi selv godt kan lide.

Baby
Vi stiller barneseng og barnestol tilrådighed. Dune, pude, liggeunderlag og sengelinned til barneseng kan forudbestilles.

Bøger og læsestof
Hver lejlighed har et mindre antal bøger til både voksne og børn og på både dansk og engelsk. Vi har også andre bøger, fx guidebøger, som vi udlåner.

Cykler
“Gudhjem Feriepark” i udkanten af Gudhjem har et stort sortiment af cykler til udlejning.

“Nordbornholms Cykelforretning” udlejer og leverer cyklerne direkte til jeres lejlighed. (Se deres hjemmeside for priser og bestilling, www.nbhc.dk)

Ekstra til jeres ophold
Lejlighederne leveres med et startsæt bestående af viskestykke, karklud, toiletrulle, køkkenrulle, håndsæbe, opvaskemiddel/opvasketabletter og affaldsposer.

Grill
Vi har en gasgrill tilgængelig i et stort fælles terrasseområde ved legepladsen. Traditionel kulgrill kan anvendes i lejlighedernes terrasseområde og findes ved siden af servicerummet, hvor der også er grilludstyr. Alle grill skal altid rengøres efter brug.

Husregler
Der er en kopi af vores husregler i lejlighederne og de kan også læses her.

Inventar
Der er en inventarliste for hver type lejlighed på de enkelte lejlighedssider.

Kæledyr
Kæledyr er velkomne på Pyttegården i udvalgte lejligheder og efter aftale. Dog højst to pr. lejlighed. Hunde skal holdes i snor og må kun luftes udenfor Pyttegårdens område. Hundeejere skal selv medbringe mad- og vandskåle og tæpper. Vi har dog skåle og tæpper til at dække møblerne af, til udlån. Det koster ekstra at medbringe kæledyr.

Legeplads
Vores legeplads er udstyret med en stor trampolin, basketballområde (boldene hænger ved siden af servicerummet), gynger, rutsjebane, vippe og et fodboldområde med to flytbare mål.

Viden og information om Bornholm
Vi har et stort udvalg af bøger, brochurer og kort om Bornholm, som I kan låne i receptionen.

Sengelinned og håndklæder
Friskvasket sengelinned og håndklæder kan man leje i sæt. Prisen fremgår af vores bookingsider.

Udstyr
Alle lejlighederne har fladskærms TV og radio/CD afspiller. Køkkenet er fuldt udstyret og har gaskomfur, elektrisk ovn, kaffemaskine, elkedel, køleskab, kogegrej og komplet service. I type B, C og D er der opvaskemaskine og i type C brændeovn. Badeværelserne er med wc, brus og håndvask. Der er rengøringsartikler og støvsuger i alle lejlighederne.

Vask og tørring af tøj
Vi har et servicerum med vaskemaskine, tørretumbler og tørreskab. Der er også fryser, strygejern og -bræt, samt liggestole og kulgrill til fri afbenyttelse.

Plan over Pyttegården

Plan over lejlighed type A

Plan over lejlighed type B

Plan over lejlighed type C

Plan over lejlighed type D

Om Pyttegården

Pyttegården byder på ægte bornholmsk atmosfære og charme, men med nutidens komfort. Pytte” er høne på bornholmsk og der blev opdrættet kyllinger på gården, inden den blev bygget om til feriecenter.

Mere info

Tjek priser

Vi ser meget frem til at byde dig velkommen hele året rundt. Se vores priser og tilbud i og udenfor sæsonen. Vores sommersæson er velegnet til familier, mens vores vintersæson er skræddersyet til vores hyppige lystfiskergæster.

Tjek priser

Standardbetingelser

Vores standardbetingelser dækker booking & betalingsmetoder, afbestillingsregler og -gebyr, afbestillingsforsikring og andre vigtige oplysninger om dit ophold på Pyttegården.

Læs

Her finder du os

Pyttegården
Kjeldsebyvej 3, DK-3760 Gudhjem, Danmark
Telefon (+45) 5648 5680
Email: gudhjem@pyttegaarden.dk
GPS : 55.177494,15.011193